LIVSTØB søger gravid model

Er der en baby på vej?

Så kan det være, du har lyst til at være model til en gravid mave livstøbning.

En 3D afstøbning af en gravid mave er et særligt minde  om en helt særlig tid. Afstøbningen bliver støbt i stengips og bliver lavet, så den færdige skulptur kan hænges op på væggen.

Vi ønsker at optage en video om processen fra start til slut, og vi søger derfor en vordende mor, der har lyst til at være model. Du vil kun komme i kontakt med helt naturlige materialer, og der er ingen sundhedsrisiko forbundet med en livstøbning, hverken for dig eller baby. Det kommer til at tage 1-2 timer, og du vil blive betalt for din tid.

Måske er det noget for dig, hvis du:

  • Er i  graviditetens sidste tri-mester
  • Har mulighed for at komme til Frederiksberg en hverdag formiddag. Vi aftaler dato og tidspunkt sammen.
  • Ikke har noget imod at medvirke på en video (vi viser ingen nøgne kropsdele).

Skriv en kort email til os eller en besked på Facebook, hvis du har lyst til at være gravidmodel til en livstøbning, eller hvis du har nogle spørgsmål.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Catherine

 

En skønhed af gips

                   

I værkstedet har jeg haft fint besøg af denne skønhed.

Den havde adskillige benbrud, to af dem helt ind til “knoglerne”, den havde mistet halen, og gipsen var blevet skrøbelig, særligt i de åbne brud. Af samme grund har den været gemt væk i en kasse i ejerens kælder i lang tid.

Den smukke skulptur er et forstudie til en bronzemodel, der aldrig blev støbt. Den er et meget personligt og unikt stykke kunsthåndværk, og den har stor affektionsværdi for ejeren.

Efter afrensning og reparation er gipsen blevet behandlet, så den kan holde i generationer fremover uden at blive porøs, og det sidste trin bliver at montere den på en flot træplade.

Jeg glæder mig over, at den nu kan få en revival og blive vist frem i al sin pragt.