Vi laver julegaver!

Det kom mange til vores Halloweenværksted. Faktisk havde vi så travlt, at vi ikke nåede af tage et eneste billede, men hvor var det hyggeligt! Det var masser af afskårede fingre og smukt dekorede halloween gipsfigurer. Tak til alle jer søde, glade og tålmodige gæster – store som små.

Nu er det snart tid til at tænke på julegaver, og vi glæder os til at åbne dørene for et kreativt julegaveværksted søndag d. 1. december fra kl 11.00 – 17.00.
Vi har udvalgt nogle julegaverprojekter, man ikke lige finder andre steder i byen.

For eksempel kan man dekorere flotte museumsafstøbninger med motiv fra Den Kongelige Afstøbningssamling.

Museumsafstøbninger fra Den Kongelige Afstøbningssamling

Og man kan selv få lov til at støbe en afstøbning med samme motiv. De kan dog ikke males med det samme, da de skal have tid til at tørre. Men man kan få dem med hjem og dekorere dem derhjemme. Eller selvfølgelig bare beholde den smukke hvide gipsfarve.

Vi har også et stort udvalg af sjove og flotte gipsfigurer, som børnene kan male. Der er noget for enhver smag. De bliver flotte med vandfarve, glossy lak og måske et lille drys glimmer 🙂


Et andet projekt er et billede i en træramme. Her skal man både dekorere rammen, lave en billedbaggrund og sætte små husfacader af gips på. Det er et spændende billedkunstprojekt, hvor man skal have god tid.

Som det sidste kan man dekorere et træ af finér. I det her projekt bruger vi ikke gips, men vi faldt for det fine træ, der kan bruges som en dekoration og som smykkeophæng.

Værkstedet finder sted i det hyggelige butiksfællesskab, Det nye fællesskab, som Livstøb er en del af. Caféen byder på kaffe, te, varm kakao med flødeskum og miniskumfiduser og æbleskiver.

Projekterne egner sig både til
– børn med deres voksne
– børn fra 9 år, der er på værkstedet alene eller sammen med en ven
– voksne, der kommer uden børn, og som ønsker selv at lave en personlig og flot julegave

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *